Pr. stk.
129,00 kr.
På lager
OBS! ØNSKER DU ET STØRRE ANTAL FLASKER END VI HAR TILGÆNGELIG ONLINE, SÅ TØV IKKE MED AT SENDE OS EN MAIL PÅ M@RIUS.DK. VI GLÆDER OS TIL AT HJÆLPE DIG!
Weingut Gabel – Weissburgunder er en frisk, sprød og harmonisk vin på druen Weissburgunder (andre steder kaldet Pinot Blanc). Den er et strålende eksempel på hvorfor druen er så afholdt i dette hjørne af vinverdenen. Med sin saftighed og svirpende syre, perfekt balanceret af en elegant frugtsødme, er det svært ikke at føle sig henført til lange lyse sommeraftner.
Farve: Grønlig gylden.
Duft: Pære, kvæde og behagelige grønne noter af græs og urter.
Smagsnoter: Saftig og læskende, med en fin balance mellem sødme og syre.
Serveringsforslag: Nydes afkølet til lette sommerretter. Prøv den fx til en salat med pære, valnødder og varm gedeost.
Weingut Gabel er grundlagt helt tilbage i 1655 af tyroleren Caspar Gabel, som kom til Pfalz for at hjælpe med genopbygningen af området efter Trediveårskrigen. I dag er det Lisa og Oliver Gabel ved roret, de er 13. generation. Som en hommage til deres emigrerende forfader har de plantet et par marker med den sydtyrolske drue, Lagrein.
Weingut Gabel arbejder med 21 hektar vinmarker fordelt omkring den højtbeliggende by, Herxheim am Berg (den højeste by på den tyske vinrute), og deres fokus ligger mestendels på Riesling og burgundiske druer.
I vineriet bruges fortrinsvist egetræsfade, som har mere end 100 år på bagen, og som bevirker en skånsom mikrooxidation uden uønskede træ-aromaer. Enkelte vine lagres på mindre fade af ny eg.
For at handle alkohol fra Marius Mortensen, skal du være 18 år.