Pr. stk.
30,00 kr. – 111,00 kr.
Theas kaffe er “Husets” egen kaffeblanding. Du får en dejlig kop med en lang og fyldig eftersmag. Et mix af arabica- og robustabønner.
Theas kaffe er en klassisk og god hverdagskaffe. Hvis du beder om en god all round kaffe, som alle kan lide, så vil vi i 90% af tilfældene anbefale dig at købe vores egen Thea Kaffe. Theas kaffe har en blød og rund smag uden at være syrlig eller bitter. Thea kaffen er en blanding af arabica- og robustabønner. Det giver kaffen en lidt “jordet”-smag – men på den gode måde.
Arabica bønner kendetegnes ved en mild og sød smag med noter af frugt, sukker og bær. Arabica kaffeplanten kræver mere specifikke omgivelse end Robusta kaffeplanten og giver mindre kaffe pr. hektar og er derfor dyrere at producere. Robusta indeholder dobbelt så meget koffein end Arabica og har et lavt syreindhold. I blandinger som denne er det kun de finere Robusta bønner, som bliver brugt og disse er med til at give en dybere smag og en god crema.
Ifølge fortællingerne blev effekten af kaffe opdaget af en fårehyrde fra Etiopien ved navn Kaldi omkring 900-tallet. Han bemærkede den energi hans får fik efter at have spist bærrene fra kaffeplanten. Efterfølgende begyndte etiopierne selv at tygge på kaffebærrene, for at opnå samme opkvikkende effekt. Det var dog først mange hundrede år senere at kaffe opstod som drik.
I 1500-tallet fandt man ud af at man kunne tørre, riste og hælde kogende vand over kaffebønnerne, hvilket var startskuddet til den kaffe vi kender i dag. Man gjorde hvad man kunne for at holde kaffeplanten for sig selv, da det hurtigt blev en kendsgerning at kaffe var en vigtig handelsvare. Det lykkedes dog portugiserne og hollænderne at få kaffeplanterne til deres kolonier på Sri Lanka og Java. På den måde bredte kaffeproduktionen sig op gennem 1700-tallet.
I 1615 kom kaffen til Europa – mere specifikt Venedig i Italien. Hurtigt derefter åbnede de første kaffebarer både i Tyrkiet, de arabiske lande og i Europa, hvor lærde mødtes og diskuterede nyheder og viden.
I løbet af 1700-tallet kom kaffen også til Danmark og var primært for det bedre borgerskab. Men stille og roligt flyttede kaffen ind i mange danske hjem og blev et samlingspunkt for familierne.
Den dag i dag er kaffe for alle og heldigvis stadig et hyggeligt samlingspunkt for mange.
For at handle alkohol fra Marius Mortensen, skal du være 18 år.