Pr. stk.
189,00 kr.
På lager
Vinen har en intens rubinrød farve med en flot glans. Næsen byder på intense noter af modne blommer, kirsebær, violer og krydderier. Smagen er harmonisk med en forfriskende syre.
OBS! ØNSKER DU ET STØRRE ANTAL FLASKER END VI HAR TILGÆNGELIG ONLINE, SÅ TØV IKKE MED AT SENDE OS EN MAIL PÅ M@RIUS.DK. VI GLÆDER OS TIL AT HJÆLPE DIG!
Vino Nobile di Montepulciano DOCG. Tenuta Gracciano della Seta er lavet på 90% Prugnolo Gentile og 10% Merlot. Gæringen foregår vha. den iboende gær. Mosten udblødes med skallerne i 20 – 25 dage med daglig “remontage”. Den færdiggærede vin lagrer 18 måneder på en blanding af brugte, små franske egetræsfade (40%) og store slavonske og franske tønder à 2.500 liter (60%). Det resulterer i en vin med en intens rubinrød farve med en flot glans. Næsen byder på intense noter af modne blommer, kirsebær, violer og krydderier. Tenuta Gracciano della Seta er harmonisk med en forfriskende syre, godt integrerede tanniner samt modne, mørke frugter og krydderier. Vinen er elegant med en frugtagtig finish og et vedvarende bid.
Gracciano ejendommen stammer fra starten af det 19. århundrede, hvor den smukke villa med det elegante haveanlæg blev etableret af Svetoni familien. I dag drives Gracciano della Seta af tre søskende, som i 2011 arvede vingården efter deres far Giorgio della Seta.
De råder over 70 hektar, hvoraf 20 hektar er vinmarker.
Vinstokkene dyrkes i 300 – 350 meters højde i bakkerne omkring Gracciano, som er blandt de ældste og mest prestigiøse cru’er i Montepulciano. Jordbunden, som består af dybe lag af køligt sand, silt og ler, giver her den lokale Sangiovese klon, Prugnolo Gentile, idéelle betingelser for en langsom og komplet modningsproces. Andre faktorer, som fremmer druekvaliteten, er den naturlige ventilation, store temperaturudsving mellem dag og nat samt markernes perfekte eksponering. Det resulterer i områdets stolthed: Fyldige, aromatiske Vino Nobile med delikate tanniner. Gracciano della Seta’s vinmarker er fordelt over 4 cru’er; Casale, Toraia, Maramai og Podere Rovisci, som har hver deres karakteristika. Stokkenes gennemsnitsalder er 15 år, dog er en mindre andel over 40 år gamle. For at holde udbytterne nede gror der bælgfrugter og urter mellem vinstokkene, løv og klaser beskæres og udtyndes i løbet af vækstsæsonen, og prikken over i’et er, at man siden 2015 har dyrket økologisk. Alle druer høstes i hånden, så de sundeste druer
udvælges allerede i vinmarken. Alle tiltag er med henblik på at fremelske karakteristika fra det unikke terroir.
I 2013 indviede Gracciano della Seta et topmoderne vineri, som ligger i tilknytning til de historiske kældre, der fortsattes benyttes til fadlagring af vinen. De nye faciliteter byder bl.a. på en pneumatisk vinpresse samt forskellige størrelser af rustfri ståltanke med
temperaturkontrol og udstyr til ”pigeage” og ”remontage”. Modningen af vinen foregår i store slavonske tønder (2.500 – 5.000 liter) og i 500 liter franske egetræsfade fra Allier.
Siden 1995 har Beppe Rigoli været chefønolog. Hans motto er: Respekt for terroir’et og for de lokale druer. Han reducerer tekniske indgreb i løbet af gærings- og lagringsprocessen til et minimum.
For at handle alkohol fra Marius Mortensen, skal du være 18 år.