Pr. stk.
48,00 kr. – 328,00 kr.
Denne koffeinfri kaffe har omvendt mange af vores kunder, der ellers sværger til kaffe med koffein. En helt igennem velafbalanceret og behagelig kop, der ikke holder dig vågen om natten.
Koffeinfri Colombia er til dig der foretrækker en god velafbalanceret smag uden koffeinens opkvikkende virkning. Koffeinen er udtrukket med vand, uden brug af kemikalier. Denne metode bevirker at kaffen bevarer de fine smagsstoffer, der gør kaffen til en udsøgt nydelse.
Koffeinfri Colombia er mellemristet med en fyldig, rund og frisk smag. Koffeinfri Colombia er lavet på 100% vasket Arabica kaffe fra Colombia. Arabica kaffeplanten kræver mere specifikke omgivelse end Robusta kaffeplanten og giver mindre kaffe pr. hektar og er derfor dyrere at producere.
Væksthøjde: 1100-1500 m.o.h. Høstperiode: Oktober – December.
Ifølge fortællingerne blev effekten af kaffe opdaget af en fårehyrde fra Etiopien ved navn Kaldi omkring 900-tallet. Han bemærkede den energi hans får fik efter at have spist bærrene fra kaffeplanten. Efterfølgende begyndte etiopierne selv at tygge på kaffebærrene, for at opnå samme opkvikkende effekt. Det var dog først mange hundrede år senere at kaffe opstod som drik.
I 1500-tallet fandt man ud af at man kunne tørre, riste og hælde kogende vand over kaffebønnerne, hvilket var startskuddet til den kaffe vi kender i dag. Man gjorde hvad man kunne for at holde kaffeplanten for sig selv, da det hurtigt blev en kendsgerning at kaffe var en vigtig handelsvare. Det lykkedes dog portugiserne og hollænderne at få kaffeplanterne til deres kolonier på Sri Lanka og Java. På den måde bredte kaffeproduktionen sig op gennem 1700-tallet.
I 1615 kom kaffen til Europa – mere specifikt Venedig i Italien. Hurtigt derefter åbnede de første kaffebarer både i Tyrkiet, de arabiske lande og i Europa, hvor lærde mødtes og diskuterede nyheder og viden.
I løbet af 1700-tallet kom kaffen også til Danmark og var primært for det bedre borgerskab. Men stille og roligt flyttede kaffen ind i mange danske hjem og blev et samlingspunkt for familierne.
Den dag i dag er kaffe for alle og heldigvis stadig et hyggeligt samlingspunkt for mange.
For at handle alkohol fra Marius Mortensen, skal du være 18 år.