Pr. stk.
499,00 kr. Original price was: 499,00 kr..449,00 kr.Current price is: 449,00 kr..
På lager
Blandt de bedste NV Champagner nogensinde. Et hav af præmier, priser, anmeldelser og guldmedaljer.
Duval-Leroys ”Champagne NV, Brut fremstilles af 75 % Pinot Noir og 25% Chardonnay fra
Montagne de Reims og Côte de Blancs området. Druer fra omkring 20 byer indgår,
heriblandt Avenay, Ay, Bouzy, Choully, Mareuil sur Ay, Rilly, Vertus og Verzy. Kun mosten
fra første pres (”le cuvée) anvendes. Efter alkoholgæring og 2. gæringen i flasken lagres
Champagnen i 3 år på gæren i Duval-Leroy’s imponerende kældre, ”Crayeres”, der er
hugget ud i kalkklipperne. Her er temperaturen året rundt 10 – 11 grader. Duval-Leroys NV
Brut Champagne imponerer dels med sin fine ”mousse” og sin modne, dybe og alligevel
blomstrende elegante duft og den cremede, rige og velstrukturerede duft, med hints af
røde frugter (Pinot Noir druen). En Brut Champagne i absolut topklasse.
Duval-Leroy er grundlagt i 1859, og er stadig, som et af de få betydende Champagnehuse,
familieejet. Siden 1991 er huset ledet af Carol Duval-Leroy, der er trådt i karakter som en
ny, formidabel Champagne enke a la Lilly Bollinger, og Madame Clicquot. Huset ligger i
Vertus, og ejer 200 ha. vinmarker hvilket placerer Duval-Leroy blandt de 10 vigtigste
jordbesiddere i Champagne. Duval har marker i samtlige byer, der er klassificeret ”Grand
Cru” i Côte des Blancs. Udstyr og teknik er i topklasse og går hånd i hånd med træfade,
biodynamik, og gamle glemte, næsten uddøde druesorter. Alt for at øge kvaliteten. Stilen
tenderer mod det blomstrende, frugtagtige kombineret med et element af cremethed og
ultrafine bobler. De seneste år er topanmeldelserne haglet ned over Duval-Leroy, der nu
har opnået sin plads blandt ”Le Grande Marques”.
93 point og førsteplads på Wine Spectators liste over de bedste Champagne-køb!
★★★★★ i Ekstra Bladet
★★★★★ og 92 point i Jyllands-Posten: ”Flot, klassisk blandingsvin; rank, præcis, ganske glat og lækker med masser af moden frugt, men også med stor præcision og mineralitet.”
★★★★★ i Dagbladet Information: “Et udsøgt eksempel på, hvor godt champagne kan smage. Fine bobler med masser af dybde og en markant frugtsmag, der emmer af den store Pinot Noir-andel.”
★★★★★ og 93 point i Vinforum.dk: “Lys strågul farve med mange, fine bobler. Intens duft af citrus, æbler, lidt blomster, nødder. Mellemfyldig vin med lækker mousse og en smag, der er superharmonisk, let cremet og ret så elegant. Her er god sprødhed, men uden det dominerer. Meget, meget flot!
Vinen er perfekt til aperitif, skaldyr og fisk”
Kåret til bedste non-vintage champagne foran alle de kendte mærker i Nordjyske Stiftstidende.
5 glas i Politiken: “Fyldig, umiddelbart indbydende med moden, men frisk frugttone i citrusgenren. Pæn dybde med lidt toast, kridt og hummerskal i smagen. Balanceret og klassisk champagne.”
18,5 point/20, Oldenburgs Vinguide: “Dejligt aktivt brus, fin fylde, lang delikat smag af ristet malt. Konsekvent og sikker stil, præsentabel krop og velfungerende syre, der sparker friskheden og festligheden helt op i toppen af glasset. Det er en alsidig og rigtig dejlig Champagne, især til fisk og lettere kødretter – men syren kan også klare fed mad, hvis den har fortjent det.”
”Fremragende” og 91 point i DinVinGuide
Sølvmedalje + 91 point, Decanter World Wine Awards 2020
92 point, Falstaff
Den region, der har lov til at kalde sine vine for ”Champagne” blev omhyggeligt afgrænset i
1927. Her – i dette unikke terroir – produceres verdens fineste Mousserende vine. Den
kalkholdige, magre jordbund og det kølige, marginale klima giver perfekte betingelser og
tilfører Champagnen sin vidunderlige og helt uforlignelige ranke elegance, der til dato ikke
er overgået af nogen anden mousserende vin. De fleste Champagner er uden årgang. Kun i
exceptionelle år fremstilles små mængder Vintage Champagne, der også afspejler
årgangens kvalitet.
For at handle alkohol fra Marius Mortensen, skal du være 18 år.