Pr. stk.
22,50 kr. – 225,00 kr.
Earl Grey Jasmin med den klassiske bergamot, som giver Earl Grey sin karakteristiske smag, har her fået følgeskab af blomstrede noter fra jasminblomsten. Theen har en god frisk sødme og kan sagtens drikkes på alle tider af døgnet.
Earl Grey Jasmin sort med den klassiske bergamot, som giver Earl Grey sin karakteristiske smag, har her fået følgeskab af blomstrede noter fra jasminblomsten. Earl Grey Jasmin sort giver en god frisk sødme i koppen og kan sagtens drikkes hele døgnet.
95-100 grader, trækketid: 4 minutter. Indeholder: Sort te, grøn te, katostblomst, jasminblomst (2%), bergamotte og aroma.
Bergamot er en citrusfrugt, som først og fremmest dyrkes i Italien og Nordafrika. Den menes at stamme fra Sydøstasien. Tidligere blev bergamot regnet som en egen art, men nu anser man den som en underart til pomerans.
Teen har fået sit navn efter Charles Grey (1764-1845), den anden jarl af Grey. Jarl Grey var premierminister i Storbritannien i 1830’erne. En anekdote fortæller, at den specielle te blev givet som gave af en taknemmelig kineser, hvis søn blev reddet fra drukning af en af Greys mænd. Den første te var en blanding af fermenteret te fra Indien og Ceylon. Eftersom grøn te er langt mere udbredt end sort te i Kina, er det næppe sandsynligt, at en taknemmelighedsgave skulle baseres på sort te. Desuden var Charles Grey aldrig i Kina. En anden version af anekdoten siger, at teen kom som gave fra en indisk raja, der blev reddet fra en tiger af en af Greys tjenere.
Uanset forhistorien blev den specielle te så populær blandt premiersministerens tegæster, at han gav en prøve til sin tehandler, Twinings. Han bad dem om at fremstille en tilsvarende blanding. Senere blev teen med den nye smag gjort tilgængelig for andre kunder. Twinings Earl Grey er en blanding af kinesisk te, indisk darjeeling, ceylon-te samt lidt Lapsang Souchong, en stærk, røgpræget, sort te. Selv om den ofte serveres uden mælk, foretrækker mange at drikke Earl Grey tilsat lidt mælk.
Et andet tehus, Jacksons of Piccadilly, gør krav på at have blandet den første Earl Grey-te efter at Lord Grey gav opskriften til Robert Jacksons partner, George Charlton, i 1830. Deres te har været i kontinuerlig produktion siden og opskriften er fortsat i deres besiddelse. Jacksons te er baseret på kinesisk te. Uenigheden mellem de to virksomheder pågår stadig, selv om de i dag har samme ejer.
For at handle alkohol fra Marius Mortensen, skal du være 18 år.