Pr. stk.
24,50 kr. – 245,00 kr.
Den friske pebermynte, syrlig/sød lemongræs i herlig kombination med søde æblestykker og dyb, sødmefuld lakridsrod giver en forfriskende og behagelig kop, der kan nydes igen og igen! Den er desuden god til at tage toppen af sukkertrangen og laver ovenikøbet også en fabelagtig iste. En virkelig populær te for både unge og ældre tedrikkere.
Cool mint er en af vores bedst sælgende urteteer og med god grund. Kombinationen af den friske, lidt syrlige smag fra citrongræs og den søde smag fra lakridsrod og æble, giver den en meget behagelig smag. Og virkelig skøn som iste om sommeren. Cool mint indeholder ikke koffein og garvesyre, og kan derfor nydes på alle tider af døgnet og brygges uden at skulle bekymre sig om trækketid!
Tip: Jo mere luft der er omkring teen, når den trækker, des bedre kan smagen komme ud i vandet. Hvis du bruger en tepose er det derfor en god idé, at give teen lidt plads i posen, så den ikke lukkes for stramt.
OBS. Vær opmærksom på at cool mint indeholder lakridsrod og personer, der lider af forhøjet blodtryk, bør undgå for stort indtag. Indeholder: Lakridsrod, æblestykker, citrongræs, pebermynte (7%), og aroma.
Urtete er ikke lavet af blade fra Camellia Sinensis planten, som sort, grøn og hvid te er. Derimod kan urtete være lavet af en lang række forskellige ingredienser, som man kan finde i naturen. Det kan være alt lige fra bær, blomster, græsser, rødder, bark, krydderier og ja, urter. Urtete indeholder ikke garvesyre eller koffein, men kan have mange forskellige egenskaber alt efter, hvilke ingredienser der er brugt.
Urtete har været anvendt i flere tusinde år blandt andet på grund af de forskellige planter og urters virkning på kroppen. For eksempel kan kamillete virke beroligende, brændenælder har et højt indhold af A- og C-vitamin, kalium og kalcium, ingefær dæmper betændelse, styrker dit immunforsvar og kan lindre transportsyge. Altså er mulighederne med urtete mange.
Tilberedning af urtete er let som en leg. Da den ikke indeholder garvesyre, bliver den ikke bitter eller harsk.
Temperatur: 100 grader
Trækketid: 8-10 min (men kan godt trække længere, hvis du ønsker en kraftigere smag)
Opbevar altid din te i en lufttæt beholder, mørkt og væk fra stærke dufte, som kaffe og krydderier.
For at handle alkohol fra Marius Mortensen, skal du være 18 år.